Studiejob hos CrossFit Delta Kilo

Brænder du for CrossFit og kan du bidrage til markedsføring af Delta Kilo og dets tilstedeværelse på sociale medier? Så har du nu chancen for at blive en del af holdet i CrossFit Delta Kilo

Er du en ambitiøs studerende inden for f.eks. marketing eller kommunikation, og har du evnen til at producere inspirerende og værdiskabende indhold til website, sociale medier og andre markedsføringstiltag? Så er det dig, vi har brug for som vores nye medarbejder hos CrossFit Delta Kilo.

Vi søger en initiativrig og sprogligt stærk studerende, der drømmer om at arbejde med markedsføring og sociale medier. Du har øje for den slags indhold, der virker godt på digitale kanaler. Du skriver godt, og formår at gøre stof relevant og engagerende for målgruppen. Og så har du samtidig en forståelse for de tal, som vi kan måle på for at evaluere effekten af vores indsats.

Du vil blive en del af et team på ca. 6 kollegaer, der alle brænder for CrossFit, og som sætter en dyd i at levere høj kvalitet i undervisningen og bidrage til det unikke fællesskab, vi har i vores CrossFit box.

Din rolle kommer bl.a. til at indebære:

  • At udarbejde content til Delta Kilos kanaler på web og sociale medier, f.eks. tekster og videoer i forbindelse med konkrete opslag og kampagner på Facebook, Instagram eller lignende
  • At være med til at udvikle Delta Kilos tilstedeværelse på sociale medier fremadrettet, f.eks. i form af at forberede og lancere nye kanaler og tiltag
  • Effektmåling, optimering og rapportering af kommunikationsindsats på sociale medier og andre markedsføringstiltag.

Din arbejdstid vil ligge på ca. 5-10 timer om ugen, med god mulighed for at tilpasse arbejdstiden til dit studie.

Vores krav er lige så store som dine

Vi forventer, at du:

  • f.eks. studerer på et kommunikationsfagligt studie og har vist stærke resultater
  • har viden om virksomheders brug af sociale medier i praksis
  • skriver engagerende tekster på dansk, uanset om det er til et kort opslag eller en længere artikel
  • har godt overblik og overholder deadlines
  • er proaktiv og idérig
  • går selvstændigt til opgaverne, men også fungerer godt i et team

Din baggrund

Din faglige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du kan kombinere din viden om markedsføring og sociale medier og omsætte det til praktiske løsninger du eksekverer på. Har du en passion for CrossFit ligesom os, så vil det være endnu et plus.

Sådan søger du stillingen

Send en kort ansøgning til thomas@crossfitdeltakilo.dk senest mandag den 27. august 2018.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Thomas L. Brædder på thomas@crossfitdeltakilo.dk eller telefon 20885192.

Vi glæder os til at høre fra dig!

X