:

Helene har mange års erfaring med at undervise børn. Både fra sit arbejde i en 0.klasse og gennem flere års sports- og CrossFit-træning af børn og unge. Og så er hun selvfølgelig selv aktiv CrossFit-atlet – og en stærk en af slagsen!

Nogen kan bare det med børn og unge, og sådan er det med Helene. Hun er garant for godt humør, og hun brænder for at skabe et stærkt fællesskab for alle, hvor der er plads til både sved og ballade!

Vores andre trænere

Læs mere om vores andre trænere nedenfor

Mads er 28 år, læser til dagligt fysioterapi og har over 3 års erfaring som CrossFit-instruktør. Når Mads underviser, har han særligt fokus på at sikre, at din teknik er på plads, og at du bevæger dig effektivt. Så du kan blive stærkere, hurtigere og sundere - uden skader. Mads er teknik-nørd og har altid et svar, en øvelse eller et godt råd, hvis du har et led der driller, eller du savner ny inspiration i din træning. Så uanset om du er helt ny og skal lære de fundamentale øvelser fra bunden, eller du er erfaren CrossFit-atlet og ønsker at bevæge dig så effektivt som muligt, kan du lære noget hos Mads. Men Mads er meget mere end CrossFit-instruktør. Han er også en ildsjæl, der brænder for et stærkt CrossFit-fællesskab og som går forrest, når større community-events og konkurrencer skal planlægges og gennemføres.
    Casper er uddannet idrætslærer og er en særdeles erfaren CrossFit-atlet. I de seneste 8 år har han dyrket kettlebell-træning og CrossFit, og har desuden undervist i størstedelen af tiden - både i København og Slagelse. Casper har en masse CrossFit-konkurrencer bag sig, og kan altid kendes på sin smittende energi og det store smil - se bare billedet!
      Christina er ansvarlig for sundhedscoaching og kostvejledning i CrossFit Delta Kilo. Christina er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Suhrs Seminarium i 2003 med speciale i human ernæring. Efterfølgende er hun uddannet life- og business coach fra Manning Inspire i 2008, hvor hun også er tilknyttet som eksaminator og coach trainer.
      • 15 års erfaring med sundhed, kost og ernæring samt omsætning fra teori til praksis.
      • 10 års erfaring med coaching, motivation og livsstilsændringer.
      • 5 års undervisningserfaring. B.la. fra projekt med overvægtige børn og deres familier, fra utallige madrelaterede projekter og ikke mindst fra aftensskole, hvor hun står i spidsen for ’Madlavning for mænd’ og ’Madlavning med børn’
      Christina er fagligt dybt funderet inden for kost og ernæring og en fortræffelig coach: Opmærksom som få, kolossalt dygtig til at skabe kontakt og i besiddelse af en empati som er få mennesker er forundt.